Obama cOachende Lederstil – Our mOment is nOw

I Obamas vindertale i Chicago så vi for første gang i nyere tid en folkevalgt bruge den coachende lederstil. Han gør ledelsesopgaven til et fælles projekt, der kræver alles individuelle deltagelse og ansvarlighed. Obama samler folket i en fælles, positiv mission om at ændre en fælles fremtid. Det er befriende at se hvor godt dette virker på det amerikanske folk, og jeg tror det igangsætter den første bølge i den coachende lederstil, som også vil rulle ind over europa. Han er retoriker af bedste skuffe (link til talen Obama elect president 2008 USA winner speach Chicago Grant park) og siger blandt andet: I will listen to you – especially when we disagree. Tænk, hvis vi som ledere havde den holdning at vi var ekstra opmærksomme og virkelig lyttede til vores kollegaer og medarbejdere når vi ikke var enige! For at finde det fælles rum hvor 2 plus 2 bliver til mere end 4. Obama siger yderligere: Out of many we are one. Det er team spirit når det er bedst og kan ikke udtrykkes klarere. Hvis vi som virksomheder sætter hold der skaber en fælleskabsfølelse og har et fælles ønske om at løfte i flok, står vi stærkest.

Alle Obamas budskaber opsummeres i sætningen: To those who tell us that we can’t – we will respond with the timeless credo that sums up the spirit of the people: YES WE CAN. Hvis du som individ kan drømme det, så kan det også lade sig gøre! Det handler jo blot om positiv psykologi. Tro på at du kan og tro på at dine medmennesker kan, og på, at i sammen står stærkere.
I will never forget who this victory belongs to – it belongs to you! Sådan slutter Obama! Han deler sejren og fejrer den med holdet og anerkender folket for at have valgt ham som leder. Det viser hans respekt og ydmyghed overfor det hverv han har fået til låns. Vi vil se, nej vi ser allerede, et skift fra de gamle doktriner om management og kontrol hen imod den coachende lederstil, hvor lederens fornemste opgave er at udvikle teamet og skabe det fælles rum som gør at vi løfter som en enhed. Jeg tror Obamas tale vil gå over i historien på linje med Kennedy og Luther King. be positive – YES WE CAN – our moment is now.


This entry was posted in Coaching, Ledelse and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>