Fra drøm til virkelighed

En tur rundt i Magic Kingdom og tilbage til virkeligheden

Foredraget indeholder en række anekdoter og små historier om Drømme, og om mennesker der har brugt Drømme som visionsværktøj. Walt Elias Disney var en af dem. Sidst i foredraget introduceres nogle enkle visualiserings øvelser:

Hvis du kan drømme det – kan du også gøre det
I midten af sidste århundrede gik Walt Elias Disney rundt og tænkte, på en flad stubmark. Ved siden af ham røg en af hans venner en cigaret. Vennen smider cigaretten ned på jorden og træder den ud. Walt Elias Disney ser på ham og siger: “Vil du godt samle den op? Denne mark bliver verdens største forlystelsespark, og det er min drøm, at det bliver den reneste park, og at man aldrig finder et cigaret skod på jorden!”. Walt Elias Disney lavede parken som blev Disneyland og er senere citeret for ordene:

”If you can Dream – You can do It”

Uenighed skaber de ekstraordinære resultater
Nogle gange præsenterede Walt Elias Disney nogle fuldstændig utrolige og ekspansive planer om underholdning og næsten uden undtagelse ville medlemmerne af hans bestyrelse tabe kæben, blinke og stirre frustreret mod ham i uenighed og tilbagevise selv tanken, om det han foreslog.

Men medmindre bestyrelsen modsatte sig idéen forfulgte Walt Elias Disney den ikke. JA, du læste rigtigt… Udfordringen var ikke stor nok og havde ikke nok kreativ højde, medmindre alle var imod.

”Det er nogen gange ok at være uenig hvis du gerne vil noget ekstraordinært”

Comments are closed.