up home page bottom

headermask image

DASE - Arbejdsmodel “You gotta slow down to speed up”.

Dream - Analyze - Simplify - Execute

DASE© Dream Analyze Simplify Execute konceptet “You gotta slow down to speed up”.

Dream -Drømmefasen:

Reglen for denne fase er at alle ressourcer er til stede, og vi lader os ikke begrænse af noget som helst. Ingen kan stoppe os! Det er universets grænser der er vores ydre grænser, hvis de findes.

Som kursist kan du eksempelvis blive bedt om at forestille dig en vægtløs planet hvor du kan flyve og bevæge dig helt frit. Hastighed og grænser er taget ud af spil.

Så vågner vi kort op, og hver kursist skal kombinere kendte råstoffer til hvad som helst, og aflevere sit første produkt efter 10 minutter. Så skal der drømmes igen. Nu skal en service tilknyttes produktet. Og det skal være en service som vil få folk til igen og igen at købe eller fastholde produktet – alt er muligt. Efter yderligere 10 min. skal produktet pakkes ind/serveres/præsenteres i den ultimative oplevelse, som skal bekræfte kunden i sit køb. Og efter yderligere 10 minutter skal marketing-scenariet drømmes.

Drømme fasen foregår første gang i grupper af 2 – men senere i grupper af 5 for at opleve forskellen.

Analyze - Analysefasen:

Her gennemgår vi realiteter – ud fra sandsynligheder – tidligere erfaringer – markedskræfter og risiko-analyser. Vi laver en hurtig swot-analyse for at finde styrker, svagheder, muligheder og trusler. Vi stiller en række hvad-hvis spørgsmål. Produkt og service gennemgår alle stadier fra fødsel til fastholdelse.

Simplify - Forenklingsfasen:

Nu skal alt brydes ned til enkelte dele, og både produkt og service beskrives enkelt, på en måde der er nem for andre at forstå. Alt skal simplificeres. Her ligger nøglen til kvalitetssikring, enkel produktion, enkel service og til enkel kommunikation til verdens forbrugere.

Execute - Eksekveringsfasen:

I eksekveringsfasen skal vi arbejde med igangsættelsen af projektet, på en måde der holder teamet til ilden. Vi skal lave en måltavle og etablere delmål, ligesom vi skal aftale hvordan de enkelte milestones skal fejres. Projektet får sin egen kommunikationsplan, så ambitionerne synliggøres for omverdenen.

Læs mere om teams eller se kursusprogrammet.